Ganer og Robenhagen
Gravensgade 14, Aalborg
Ombygning af butik for brille- og kontaktlinser med konsultationer og tilhørende faciliteter. Der er opført ny facade i stueetagen, hvor vinduer er tilpasset huset og gaden i sin helhed, samt udført ny skiltning og belysning. Hovedopgaven har udover at gennemføre en gennemgribende renovering været at få en bedre sammenhæng imellem stueetagens butik og 1. salen med konsultationsrum m.v.
Desuden har formålet også været at få lavere elforbrug til lys samt reducere varmeafgivelse fra belysning. Der er udført ændring af indretning, ny trappe, nye gulve og lofter. Alle vægge og lofter er malerbehandlet. Alt inventar er udskiftet. Elinstallation og belysning er stort set udskiftet overalt.