Valdemarshave, Brønderslev

Bebyggelsen er disponeret ud fra et ønske om at lave en åben bebyggelsesplan, der i grønne kvaliteter og individualitet har noget fra parcelhuset. Her kan beboerne være sig selv eller søge fællesskabet. Beboerne har medbestemmelse via "råderetten", som tillader egen betalt individualitet.

Her er der plads til bilen ved boligen, for- og baghaver, store altaner og tagterrasser. Man kan bo på terrænet, i etagerne eller i tagetagens penthouses. Boligstørrelser og indretning varierer fra ca. 65 kvm. (2-værelses) til ca. 110 kvm. (3-værelses). Her er der plads til enlige, par og gæstende børn – til hverdag og fest i et helt seniorliv.

Porten markerer sig tydeligt til parkeringspladserne – her kan beboerne parkere ved deres bolig. Forhaverne tager imod med en lav bøgehæk. Bag denne kan beboerne udfolde deres grønne kreativitet og skabe deres egen identitet – "jeg bor ved det faconklippede lærketræ!" Altanerne og tagterrasserne giver samme muligheder med de påmonterede plantekasser.

Fællesarealet som forbinder bebyggelsen, skaber grobund for fællesskabet. Her er der terrasser, petanquebane, legeplads og belagte områder foran "herreværelset" (skurene), hvor der kan serviceres cykler, repareres og skabes kreativt håndværk. Fællesarealet er det fysiske sociale mødested for hele bebyggelsen – her kan man mødes, hjælpe og få hjælp!

Bebyggelsens entre er gaderummene, hvor det grønne tager imod. Mellem bygningerne og gaden er der Søjleeg på en bund af rhododendron med forskellige blomster perioder. Terrænmurene definerer skellet mellem det offentlige og det private.

Bygherre

Boligselskabet Nordjylland

Adresse

Valdemdemarsgade, 9700 Brønderslev

Arkitekt

arkitekterne BJØRK & MAIGÅRD ApS

Opførelsesår

2014 - 2015

Areal

3.924 m² / 42 boliger

Ingeniør

COWI A/S

entreprenør

Arne Andersen, Vrå A/S

Landskab

No items found.
No items found.
No items found.
No items found.
No items found.

Teamet bag projektet

Hans Maigård

Indehaver

Anders-Peter Østergaard

Bygningskonstruktør & Brandrådgiver (BK2)

Søren Næser

Indehaver