Støvring Bytorv, Støvring

Projektet har været på Rebild Kommunes ønskeseddel i mange år. Holdet bag projektet løste kommunens ønske om at styrke handelsmulighederne og bosætningen i Støvring bymidte.

Projektets kontekst består af Bytorvet - byens centrale plads, der åbner sig mod Jernbanegade og afgrænses mod Hobrovej af en 3 etagers karrebebyggelse. Bebyggelsen er opdelt via bygningsfremspring og farveskift i murstenene så bebyggelsen tilpasser sig stedets skala. En søjlebåren bygning danner en stor port til Hobrovej. Torvets østlige afgrænsning er dagligvarebutikken med en 2 etagers boligbebyggelse på tagfladen. Denne bebyggelse danner endvidere facade mod Fredensgade. Parkering er placeret mellem Hobrovej og Fredensgade med adgang fra begge gader. Her går torvets rumdannelse, arkitektur, anvendelse og infrastruktur op i en højere enhed.

Butikkerne har udstillingsvinduer mod den trafikerede Hobrovej og indgang mod torvet og parkeringspladsen. Dagligvarebutikken har indgang mod torvet og vil med dens mange daglige kunder styrke livet på torvet.

Boligerne mod Hobrovej er almennyttige 3 og 4 værelses lejligheder. Boligerne er målrettet Støvrings mange aldrende parcelhusejere, som ønsker sig et centralt sted at bo. Det vil samtidig sikre et generationsskifte i de centrale parcelhuskvarterer, så disse igen kan fyldes med børnefamilier. Boligerne er gennemlyste og har store altaner mod syd. På altanerne er der gode plantemuligheder, så de kan fremstå som et grønt element i bybilledet.

Boligerne over dagligvarebutikken er ejerlejligheder. Her udnyttes en normal død tagflade til et solbeskinnet friareal for boligerne. Her bliver der private og fælles tagterrasser med grønne plantebede med græsser og små træer. Planterne, en varierende belægning og belysningen giver stemningsfyldte friarealer på taget. Rammerne for at opfylde kommunens vision er skabt!

Torvet er indrettet multifunktionelt, så det kan anvendes til en række aktiviteter som torvedag, koncerter, storskærmsarrangement m.v. En præcis møblering med bænke, plantebede og træbeplantning sikrer rumopdeling, uden det går ud over multifunktionaliteten. Torvet er anlagt i kvalitetsmaterialer med en stemningsfuld belysning.

Bygherre

Lathi A/S og Boligselskabet Nordjylland

Adresse

Støvring Bytorv, 9530 Støvring

Arkitekt

arkitekterne BJØRK & MAIGÅRD ApS

Opførelsesår

2015 - 2017

Areal

6.285 m²

Ingeniør

Frandsen & Søndergaard K/S

entreprenør

TL BYG A/S

Landskab

Egebjerg By & Landskab ApS

No items found.
No items found.
No items found.
No items found.
No items found.

Teamet bag projektet

Lene Kirch

Bygningskonstruktør & Receptionist

Søren Næser

Indehaver