Privat villa, Aars

På en landejendom i Aars er der opført et nyt stuehus for to generationer. Landejendommen er med historisk betydning og har en panoramiskudsigt over det naturskønne terræn. Den har ligget der i flere hundrede år, og emmer dermed af historie. Træet, der blev plantet i gårdspladsen på bedsteforældrenes bryllupsdag, står der endnu.

 

Den nye villa er udført i en klassisk stil, der emmer af tidløs elegance. Et fælles indgangsparti åbner dørene til to selvstændige boliger, og den samlede bygnings bruttoareal er på 452 m2. Mod haven pryder store vinduespartier facaden og inviterer det naturlige lys ind, mens de åbner op for betagende udsigter over haven og søen.

 

Facaden er karakteriseret ved rene linjer og symmetri, og er muret op med gul sten, der skaber en smuk kontrast til de mørke vinduesrammer og det mørke tag. Bygningens midtersektion, der vender ud mod gårdspladsen og haven, er fremtrædende og fungerer som gavlmotiver, der bryder facadens ensartethed. Udvalgte steder er der tilføjet fremspring i murværket, hvilket blandt andet markerer bygningshjørnerne med murstensrelieffer.

 

Begge boliger har hver sit orangeri, der strækker sig ud frabygningens side og skaber kontrast med det mørk-pudsede murværk i forhold til hovedhusets gule sten.

 

Villaen har en central hovedindgang, der fører ind i en foyer. Herfra har hver boligenhed adgang til en stueetage, der indeholder både opholds- og køkkenområder samt tilhørende værelsesafdeling på 1. sal. En harmonisk sammensmeltning af funktionalitet og æstetik definerer denne ekstraordinære privatbolig.

Bygherre

Privat

Adresse

9600 Aars

Arkitekt

arkitekterne BJØRK & MAIGÅRD ApS

Opførelsesår

2022

Areal

452 m² / 2 boliger

Ingeniør

entreprenør

Landskab

No items found.
No items found.
No items found.
No items found.
No items found.

Teamet bag projektet

Hans Maigård

Indehaver

Janne Østergård

Arkitekt & DGNB-konsulent