PARK Aalborg

Centralt i Aalborg ligger det gamle Park Hotel fra 1905, som er et af Aalborgs ældste hoteller. Den bevaringsværdige ejendom har været igennem en gennemgribende forvandling, og er nu omdannet til 65 attraktive studieboliger og kollegieværelser.

 

Den ældre del af hotellet er ombygget til et- og toværelseslejligheder med højt til loftet og nye vinduespartier, som giver et fantastisk lysindfald til boligerne. Den anden og væsentligt nyere del af hotellet er omdannet til kollegieværelser, som alle har eget bad og toilet. Hertil er der fællesfaciliteter som køkken, der indbyder til fællesspisning, lounge og opholdsområder. Køkkenet, der ligger i underetagen, har direkte udgang til gården.

 

Under udførelsen af ombygningen af det gamle efterladte hotel, dukkede der nogle spektakulære fund fra fortiden op. Arbejdsdagen blev lidt anderledes for et par håndværkere, da et velbevaret aviseksemplar af Social-Demokraten fra 1933 dukkede op i det gamle inventar.

 

Det er boligorganisationen Vivabolig, der har været bygherre på projektet og står bag udlejningen samt administrationen af studieboligerne. Vi, arkitekterne BJØRK & MAIGÅRD har været totalrådgiver på projektet frem til totalentrepriseudbuddet, og har herunder udført både skitse-, myndighed- og udbudsprojekt. Herefter har vi været arkitektrådgiver under Bjerregaard & Vigel Pedersen A/S, hvor vi har lavet udførselsprojekt og fagtilsyn.

Bygherre

Vivabolig

Adresse

John F. Kennedys Plads, 9000 Aalborg

Arkitekt

arkitekterne BJØRK & MAIGÅRD ApS

Opførelsesår

2018-2024

Areal

2755 m² / 65 lejligheder

Ingeniør

Niras A/S

entreprenør

Landskab

No items found.
No items found.
No items found.
No items found.
No items found.

Teamet bag projektet

Anders-Peter Østergaard

Bygningskonstruktør & Brandrådgiver (BK2)

Søren Næser

Indehaver