NAU - Nyt Universitetshospital, Aalborg
NAU - Nyt Aalborg Universitetshospital på 170.000 m2 inklusive serviceby bliver bygget i Aalborg Øst, vest for Hadsund Landevej, hvor det skal betjene hele Region Nordjylland.
Arkitekturen bliver helt enkel og klar, mens det samtidig er et hospital med et humant og sanseligt udtryk, hvor det vil være funktionelt og stemningsfuldt både i forhold til eksteriør og interiør. Universitetshospitalet skal indrettes med øje for den daglige gang, hvor det vigtigste er at tilgodese ansatte, patienter og pårørende.
Omgivelserne danner ramme for, at det hele ikke bliver for formelt, institutionspræget og upersonligt. Visionen er derved at forbedre omgivelserne og skabe synergi mellem hospitalsfunktionerne for alle.
Projektet er udviklet i konsortiet Indigo, som består af arkitektteamet Schmidt Hammer Lassen Architects, CREO Arkitekter, LINK arkitektur og arkitekterne BJØRK & MAIGÅRD som underrådgiver.
Det nye Aalborg Universitetshospital gør det muligt at samle de fleste funktioner såsom onkologi, psykiatri, ambulatorier, kapel, patienthotel og serviceby. De enkelte funktionsplaceringer kommer til at opfylde ønsket om nærhed, som understøtter et overskueligt patientforløb såvel som tværfaglighed og videns udveksling i det kliniske arbejde.
Bygherre
Region Nordjylland
Adresse
Hospitalsbyen, 9260 Gistrup
Arkitekt
Indigo Konsortiet, arkitekterne BJØRK & MAIGÅRD ApS
Opførelsesår
2012 -
Areal
170.000 m²
Ingeniør
Indigo Konsortiet, Brix & Kamp A/S
entreprenør
Landskab
Kristine Jensen Landskab & Arkitektur ApS
Teamet bag projektet
Hans Maigård
Indehaver
Martin Krøldrup Andersen
Tegnestueleder