04/11/2024
Støvring Ådale Etape III
Vi er glade for at kunne meddele, at lokalplanen for opførelse af etape III i Støvring Ådale er blevet godkendt. Dette betyder, at vi nu kan tage næste skridt i udviklingen af området, som omfatter et spændende boligprojekt.
Boligprojektet tager udgangspunkt i helhedsplanen for området og vil bestå af bygninger med varierende antal etager – op til en markant hjørnebygning på 7 etager. Foruden boligerne vil bygningerne have en kælder med parkering, cykelparkering og depotrum, mens stueetagen rummer mindre erhvervslejemål. Desuden bliver der skabt et hævet rekreativt gårdareal, som vil give beboerne et grønt frirum midt i byen.
Bebyggelsen opføres i murværk i tre forskellige farver med unikke detaljeringer, som udvikles i tæt samarbejde med Lars Pedersen & Søn A/S. Vi er i fuld gang med ansøgningen om byggetilladelse og forventer at påbegynde byggeriet i foråret 2025.
Vi glæder os til at følge projektets udvikling og skabe et attraktivt miljø i Støvring!