25/07/2024

Status på Absalonsgade

Efter en lang proces er ejendommen på Absalonsgade nu ved at vise sit ansigt igen, og de oprindelige smukke detaljer kommer til udtryk. Bygningen gennemgår en dybdegående facaderenovering, der inkluderer afrensning af tyndpudslag, omfugning og installation af nye vinduer. Underetagen er blevet genskabt, og taget har fået nye vingetegl.

En ny frontispice fuldender bygningsanlægget, mens en svævende mellembygning fungerer som en nutidsmarkør. Zinkarbejderne er udført med enestående præcision, bemærk de hele baner.

Der er blevet installeret nye kviste i zink på gårdsiden. Portrummet er nu defineret af den nye mellembygning, og et nyt udskud på den ene bygning bidrager til nutidige boliger med eget bad og køkken.

Vi glæder os til at følge den videre proces, hvor hele stilladset fjernes, og ejendommen kommer til at markere sig flot i gadebilledet. I vores næste opslag vil vi vise de gennemgribende indvendige arbejder, som sikrer nutidig boligkvalitet.

No items found.