𝗦𝗞𝗔𝗡𝗦𝗘𝗛Ø𝗝 𝗟𝗬𝗦𝗘𝗥 𝗢𝗣 𝗜 𝗠Ø𝗥𝗞𝗘𝗧 💡🌚
Udearealerne kan være et aktiv på alle årstider – dag og nat.
På Skansehøj har vi i samarbejde med landskabsarkitekt Hanne Egebjerg skabt et område, hvor der er en god sammenhæng mellem de attraktive udearealer og bebyggelsen. Her er plads til leg og ophold i solen på de grønne arealer, og fra lejlighederne har man et glædeligt kig ud på nærområdets grønne karakter og det lange vue ud over Kridtgraven og Egholm.
I denne tid hvor mørket har sit overtag, og vi nærmer os årets korteste dag, er områdets træer underbelyst, hvilket ligeledes skaber en stemningsfyldt kulisse omkring boligerne ✨