03/09/2024

Rejsegilde på Marathonvej

Onsdag den 28. august samledes vi til et vellykket rejsegilde på den nye tilbygning på A. Enggaard A/S’ kontorbygning på Marathonvej i Svenstrup. Vi fejrede byggeriet med en klassisk pølsevogn, kolde drikkevarer og høj solskin – det perfekte set-up til en god eftermiddag!

Det nye byggeri, som omfatter kælder med teknikrum, samt stue- og 1. sal med moderne kontorer og møderum, udføres i samme stil som den eksisterende bygning. Tilbygningen og den eksisterende bygning bliver forbundet med en elegant glasgang.

Som en ekstra tak for det gode samarbejde fik alle deltagere 2 flasker vin med hjem.

Tak til alle, der har bidraget til projektet – vi glæder os til det færdige resultat!

No items found.