31/01/2024

Opdatering på Hotellet

Hotellet på Jyllandsgade begynder så småt at tage sin form, og man kan for alvor ane hvordan det endelige resultat bliver. Udvendigt er betonelementerne snart dækket komplet af murværk. Indvendigt kører apteringen på fuldt drøn med både tømrer, maler, elektriker og VVS’er.

Næste større fase er at få indarbejdet B&B’s koncept til fulde, herunder døre, lofter, lamper, gulve og malede overflader mv., hvilket der efterhånden er blevet arbejdet ihærdigt på i noget tid. Derudover opstarter en spændende opgave med at få opført opholdsdækket mellem bygningerne, så bygningsværket kan tage sin endelige form

Hotellet er en del af hotel-kæden B&B Hotels, og kommer til at rumme hele 101 værelser. Foruden kommer byggeriet også til at indeholde en etageejendom med 17 lejligheder.

Projektet udføres i samarbejde med landskabsarkitekt Hanne Egebjerg, Ingeniør'ne og totalentreprenør HP Byg. Vi, arkitekterne BJØRK & MAIGÅRD, har været med lige fra starten til at udarbejde lokalplanen, skitseret projektet, søgt byggetilladelse og projekteret projektet – alt sammen igennem de seneste 3 år. Derudover har vores dygtige certificerede brandrådgivere udført brandprojekt.

No items found.