11/10/2023
Opdatering af Eurowind Energi
Fredag den 29. september blev der afholdt rejsegilde på domicilet, Eurowind Energi, i Hobro. Her var Eurowind’s direktør Jens Rasmussen vært for de ca. 250 deltagende håndværkere, medarbejdere, gæster mv.
Betonelementmontagen blev afsluttet i sommers, og efterfølgende er råhuset blevet lukket med facadepartier og rytterlys. Ståltrapper og gangbroer i atriet er monteret, og netop nu er håndværkerne i gang med at opføre de indvendige arbejder i atriet.
Derudover er El, VVS og ventilationsarbejdet langt og det indvendige arbejde med skillevægge i kælder, køkken/kantine samt kontorlokaler er snart færdig.
Byggeriet forventes afleveret ultimo 2023, vi ser frem til det endelige resultat.