15/11/2024
Nye boliger på Arresøvej
Vi er glade for at præsentere vores projekt på Arresøvej i Risskov: 72 nye boliger fordelt på ca. 6000 m², skabt i tæt samarbejde med Arne Andersen Vrå A/S og COWI. Med Boligselskabet af 10. marts 1943 som bygherre og dispositionsforslaget fra P+P arkitekter, har vi skabt boliger, der kombinerer moderne funktionalitet med klassisk dansk arkitektur.
Boligerne byder på 11 forskellige lejlighedstyper, designet med optimale dagslysforhold og smarte, funktionelle løsninger. Her er depotet integreret i hverdagen, og materialevalget understreger en robust, men elegant stil.
Vi, arkitekterne BJØRK & MAIGÅRD ApS, har været med hele vejen fra projektforslag til udførelse og projektopfølgning.