04/07/2024
Mød Morten Hviid
Morten har været ansat som arkitekt hos arkitekterne BJØRK & MAIGÅRD siden 2021, og har været en værdifuld del af vores team lige siden. Han arbejder primært med større projekter i de tidlige faser, hvor han ofte laver materiale til opstart af lokalplaner og deltager i dialog frem til udførelse.
Mortens pragmatiske, kreative og løsningsorienterede tilgang til arkitektur gør ham til en nøgleperson i vores konkurrenceprojekter og større opgaver med visualiseringer og diagrammer. Hans evne til at kombinere æstetik og funktionalitet sikrer, at vores projekter ikke kun er smukke, men også praktisk gennemførte.
I sin fritid nyder Morten at spille brætspil med vennerne, og han bruger også meget tid på modellering og maling af figurer.