15/09/2024

Indvielse af Sundhedshuset

Sundhedshuset i Støvring Ådale blev i torsdags officielt indviet med stor deltagelse af borgere, politikere og samarbejdspartnere. Huset samler for første gang en lang række af Rebild Kommunes sundhedstilbud under samme tag, hvilket styrker samarbejdet på tværs af fagligheder og forbedrer sundhedsindsatsen for borgerne.

Støvring Koret bidrog med smuk sang under indvielsen, og en stor tak skal lyde til entreprenør Lars Pedersen & Søn A/S for det gode samarbejde.

En ny café, SUND Café, drevet af DinnerdeLuxe, åbnede også i husets stueetage til glæde for både besøgende og lokale. Sundhedshuset, skabt i samarbejde mellem Rebild Kommune og Brikken A/S, markerer et vigtigt skridt mod at fremme borgernes fysiske og mentale livskvalitet.

Læs mere om sundhedshuset på deres facebookside her.

No items found.