𝗛𝗔𝗡 𝗛𝗘𝗥𝗥𝗘𝗗 𝗘𝗙𝗧𝗘𝗥𝗦𝗞𝗢𝗟𝗘
Håndværkerne fra Granly Tømrer- & Snedkerforretning A/S er i fuld gang på Han Herred Efterskole i Fjerritslev, hvor opførslen af den nye tilbygning skrider hastigt fremad 👏🏼
For at danne total inddækning af byggeriet, imens efterskolen stadig bruger de underliggende lokaler, er der indlagt nye limtræsdragere oven over det eksisterende tag. Så er håndværkerne snart klar til påbegynde gulvbelægningen, etablere skillevægge og installere de store vinduespartier 👷🏽
Elevtallet stiger og skolen har derfor brug for mere plads til både undervisning og fritidsaktiviteter. Tilbygningen er placeret mellem den eksisterende sportshal og skolens hovedbygning. Tilbygningens 1. sal kommer til at rumme fitnessrum og undervisningsrum/multirum med indbygget tagterrasse, som vender ud mod et nyt udendørs sportsareal. De store vinduespartier giver lyse lokaler og rig mulighed for at følge med i aktiviteterne på sportsbanerne 📚⚽️💡
Vi glæder os til at se det færdige resultat!