11/10/2024
Fokus på bæredygtighed
Vi er glade for at kunne meddele, at arkitekt Morten Hviid netop har afsluttet både LCA-grundkursus og avanceret kursus hos Rådet For Bæredygtigt Byggeri. Her har han arbejdet med programmet LCAByg til at lave livscyklusvurderinger (LCA), der beregner de miljøpåvirkninger fra de materialer, der indgår i et byggeri.
Grundkurset har givet Morten indsigt i, hvordan LCA kan udføres i overensstemmelse med bygningsreglementet og DGNB-kravene, så vi kan leve op til de kommende klimakrav i juli 2025.
I det avancerede kursus har Morten dykket dybere ned i LCAByg og fået konkrete eksempler fra branchen samt input fra eksperter i LCA-analyser, EPD’er og databaser.
Morten er nu endnu bedre rustet til at sikre, at vores projekter lever op til fremtidens bæredygtighedskrav. Vi er stolte af hans indsats og lægger stor vægt på løbende at udvikle og styrke vores medarbejders kompetencer, så vi sammen kan skabe de bedste resultater.