18/10/2023

Boulevarden 16

På Boulevarden 16 i Aalborg har vi, arkitekterne BJØRK & MAIGÅRD ApS, fået byggetilladelse til at renovere og omdanne den flotte bevaringsværdige ejendom.

To tidligere lægeklinikker, på 2. og 3. sal skal blandt andet omdannes til nye lejligheder. Derudover skal de gamle klubværelser på 4. sal omdannes til én lejlighed, hvor det eksisterende spidsloft også kommer til at indgå i boligen. Lejligheden får dermed et dobbelthøjt rum, en hems og et ekstra værelse. På gårdfacaden genopføres altaner på 1.-3. sal, mens 4. sal får en ny tagterrasse

Projektet udføres i samarbejde med bygherre PWH Ejendomme A/S og ingeniørerne Artelia Danmark, hvor vi, arkitekterne BJØRK & MAIGÅRD har håndteret skitsering og idéoplæg, registrering af eksisterende forhold samt kommunikation med myndighederne og ansøgning om byggetilladelse. Vi ser frem til det videre forløb.

No items found.