KMD, Aalborg
Bygherre | TK Development A/S |
Adresse | Lauritzens Plads 1, 9000 Aalborg |
Opførelsesår | 2005 |
Areal | 30.000 m² |
Ingeniør | Cowi A/S |
Totalentreprenør | A. Enggaard A/S |
KMD’s nye domicil for deres 1000 medarbejdere er udført i totalrådgivning med projekteringsledelse, byggeprogram, forslag, myndigheds- og hovedprojekt, tidligt udbud, kontrahering, fagtilsyn. Er udbudt i totalentreprise.
Fleksibilitet og fremtidssikring har været et nøgleord, fordi det eneste, der er sikkert er, at alt forandrer sig – bygningen må derfor ikke lægge begrænsninger for en virksomheds fremtidige behov. Hos KMD ændrede organisationen sig i fagafdelingerne og deres størrelser under byggeperioden! Det kunne bygningen optage, fordi der havde været fokus på netop dette punkt med hensyn til bygningens udformning, infrastruktur, bygnings- og installationsprincip. Siden indflytning er organisationen yderlige ændret – hver gang har bygningen kunnet optage ændringerne.
Transport, parkering, ankomst og intern infrastruktur blev gennembearbejdet med analyser af trafikbelastningen, når medarbejderne mødte, ved fyraften, fordeling på parkeringspladserne og ankomst til indgangene.
Medarbejdernes brug af trapperummene blev analyseret fra morgenankomst og ved til/fra frokost i restauranten. Flowdiagrammerne var et vigtigt redskab i dimensionering af antal trapperum og elevator forbindelser.
Bygningen er opdelt i kundezone, relationszone, produktionszone, stillezonen og teknikzonen. De 2 bygninger er sammenbundet af transparente mellembygninger, hvoraf den 4 etagers kunde- og relationszone er spektakulær.
Byggeriet er præmieret af Aalborg Kommune i 2007.