Østerågade 27
9000 Aalborg
Tagetagen på den markante og historiske hjørneejendom på Østerågade 27 er blevet renoveret og ombygget til fire liebhaverlejligheder. Renoveringen indbefatter blandt andet nye moderne taskekviste, et tårnværelse med panoramaudsigt, en tagterrasse, en videreførelse af den eksisterende prominente trappeopgang, en stor rundbuekvist med udgang til balkon og et ekstraordinært kobbertag, der er det største kobbertag i hele Aalborg.
Den markante og historiske hjørneejendom på Østerågade 27 har siden sin opførelse i 1906 været igennem en del store ombygninger. Særligt har det iøjnefaldende tårn skiftet karakter i tidens løb; bygningen blev tilbage i 1906 opført med et detaljeret, ikonisk tårn med flag på toppen, men i 1936 blev tårnet rekonstrueret til det tårn, som vi kender fra BIO 5-tiden – dog i første omgang med Håndværkerforenings logo. I denne periode var tårnet egentlig ikke et rigtig tårn, men konstrueret som et slags fundament, hvorpå hensigten var, at en 8 meter høj bronzefigur af en håndværkerskikkelse skulle krone kobbertårnet. Af ukendt årsag blev den høje bronzefigur aldrig opført. Bronzefiguren er nu blevet omdannet til det fineste kobberbeklædte tårn, der fremhæver bygningens historiske elementer i et nutidigt udtryk. Aalborg Håndværkerforenings logo er blevet genplaceret over de to runde vinduer og Dannebrog flagrer igen lystigt på toppen.
De fem forskellige liebhaverlejligheder vil hver især have deres helt egne unikke kvaliteter og er beliggende i hjertet af Aalborg på en af bedste placeringer med direkte udsigt til Havnefronten, Toldbod Plads og Nytorv.
Den historiske bygning er opført af Aalborg Håndværkerforening, og har tidligere huset BIO 5, Rio Bravo og Kalejdoskop, og huser den dag i dag restauranter som Flammen og Grillen.