Mortensparken, Farsø
Mortensgade 3-5, 9640 Farsø
I Farsø på Mortensgade 3-5 står 24 moderne udlejningsboliger nu færdigbyggede i samarbejde med Henriksen & Madsen A/S for Aars Boligforening. Boligerne er opført i tre blokke som etageejendomme på hver tre etager.
Aars Boligforening oplever, at der fortsat er et stort behov samt interesse for boliger i Farsø by til de borgere, der gerne vil bo bynært, hvorfor lejlighederne er centralt beliggende i byen tæt på både dagsinstitutioner, skole, idrætsfaciliteter, indkøbscenter samt naturskønne områder tæt på Farsø Sø.
De lyse og moderne indrettede lejligheder er mellem 97-101 kvadratmeter, og har alle adgang fra udvendig svalegang, en stor altan eller terrasse samt åbent køkken i forbindelse med stuen. Der er klinker med gulvvarme i entre og bad samt parketgulve i stue og værelser. Depotrum er placeret i en separat bygning i gården, hvor der ligeledes er gode parkeringsforhold.
Alle lejligheder er udført efter alle gældende regler – højisoleret og ventilation i alle rum, der sammen med de gode dagslysforhold giver et godt indeklima.