Fjordtårnet, Nørresundby
Spiesgade 88, 9400 Nørresundby
Fjordtårnet er en del af en større bebyggelse beliggende i den vestlige del af området ”Mellem broerne” i Nørresundby. Grunden afgrænses mod vest af jernbanebroen og mod øst af fremtidens plejehjem. Med den bebyggelse afsluttes bydelen med en bebyggelse bestående af en rektangulær bebyggelse i 5-6 etager og Fjordtårnet på 11 etager.
Bygningernes facader er hvide, som de øvrige bygninger i området, med store åbne altaner, som her udnytter områdets udsigt på bedste måde. Fjordtårnet, vil med dens markante højere profil markere området som et landmark. Altanerne indgår i arkitekturen og danner mønstre både vertikalt og horisontalt.
Fjordtårnet, indeholder 44 ejerlejligheder. Hver etage er disponeret med 4 lejligheder pr. etage samlet omkring en trappe og elevator. Lejlighederne er 2-3 værelses lejligheder i varierende størrelser fra 83 m² og til 112 m². Alle lejligheder har hver en udsigtsaltan i beton og glas.
Facaderne er opført med udvendigt hvidt facadepuds. Bygningens markante tagprofil markerer/opdeler bygningen.
Gårdarealet er disponeret i sammenhæng med Fremtidens Plejehjem, hvilket giver mulighed for parkering og ophold på terræn. Fra gårdarealet er der direkte forbindelse til havnepromenaden og de rekreative arealer langs Limfjorden.