Boliger Poul Anker Bechs Vej, Aalborg
Poul Anker Bechs Vej 12-56, Aalborg
I Hasseris Enge ligger 24 rækkehuse, som hver er 125 m². Bebyggelsen består af rækkehuse i 2 plan, hvoraf alle har samme indretning i stueetagen, og 1. salen afviger i form af 3 værelser samt walk-in eller 4 værelser. De har alle badeværelse i stueetagen og på 1. sal. Trappen til 2. salen fungerer som rumdeler, og alt plads er udnyttet i boligen, da der er et opbevaringsrum under trappen.
Fra køkkenet er der udgang til en terrasse, som er afskærmet af et skur og carport i akrylplast. Det gør det muligt at sidde ude under overdækket og nyde stemningen og årstiderne i opholdsgaden uanset vejret. Opholdsgaden, som ligger mellem husene, giver plads til, at børnene kan løbe og lege.
Fra stuen er der udgang til privat terrasse, som adskiller boligerne med et opbevaringsskab til grill eller havemøbler. Denne terrasse ligger ud til et fælles grønt areal.
De store vinduespartier gennem huset og de to terrasser skaber interaktion mellem de indre og ydre rum, og det udvendige areal bliver en del af huset. På 1. salen er der ovenlys, og alt dette er med til at skabe et lyst og åbent hjem for beboerne.