Lundbyparken, Gistrup
Hadsundvej 368, 9260 Gistrup
Der er sket et generationsskifte i Gistrup. De ældre par vil gerne flytte fra deres villaer, men ønsker at blive i området, og familierne overtager parcelhusene og villaerne.
Ud fra tanken om generationsskiftet er der i Lundbyparken i Gistrup blevet bygget 9 eksklusive rækkehuse. De 5 af husene er 125 m² og har 3-4 værelser. De 4 af husene er 100 m² og har 2-3 værelser. Begge hustyper har køkken, ophold og 2 værelser i stueetagen.
De mindste af rækkehusene er ideelle til de ældre par, som gerne vil blive i byen. Og de største passer til unge par, som starter en familie.
Overetagen er et tilbud i de store huse til den unge familie med små børn, mens den mindste hustype er tilpasset det ældre segment med et gæsteafsnit på 1. sal. Dette er med til at give fleksible muligheder for indretningen.
I alle boligerne har der været fokus på at undgå gangareal og skabe et stort fællesrum. I boligerne er der højt til loftet, som giver luft og et stort lysindfald i hjemmet.
Hvert hus har egen carport, som ligger ud til et stort fælles gårdhaveområde. Her kan børnene lege i trygge rammer. Husene har desuden egen terrasse, hvor beboerne kan sidde og nyde aftensolen.